Julen 2014

Julen 2014 havde jeg på mange måder set frem til. Det skulle være vores første jul, som vi selv skulle stå for. Jeg har haft mange forestillinger om julemaden, julepynten og borddelorationerne. For ikke at tale om småkager der skulle bages og konfekt der skulle laves. 

Men som højgravid i december og med et 40 timers job, nåede jeg ikke så langt. Første søndag i advent fik vi da bagt lidt småkager

Vaniljesmåkagerne bliver penslet og drysset med kanel

Adventskransen 

Peter og børnene købte juletræ, men det blev først pyntet weekenden efter.

Den sidste uge op mod jul og barsel havde jeg travlt med at få afviklet mine opgaver. Men det var lettere sagt en gjort. Det var også i den uge det nye landstyre blev indsat og vi fik en ny minister. Jeg havde håbet, vi havde fået en minister, der går ind for bæredygtig fangst, istedet har vi fået en minister, der er gået på valg på udvidelse af samtlige kvoter.

Dagen før jeg skulle på barsel, blev jeg ringet op af jordemoderen. Jeg smed, hvad jeg havde i hænderne i den tro, at jeg kom tilbage på arbejdet. Det gjorde jeg så ikke, og dagen efter om formiddagen, lå jeg med vores lille dreng i armene. 

Så alle de ideer, jeg havde for den sidste weekend op mod jul, blev fuldstændigt spoleret. Det var her børnene og jeg skulle bage de sidste småkager og lave bordpynt mv. I stedet blev Peter pisket rundt for at købe ind til juledagene. Det var lidt frustrerende bare at sidde i en hospitalsseng, mens Peter skulle stå for alt det praktiske. 

Mandag den 22. december kom mine forældre. Jeg fik heldigvis overtalt børnelægen til at få lov til at tage hjem. Hold nu op hvor var det skønt, at komme hjem i sin egen seng og spise ordenlig mad.

Men helt lykke var det ikke. Næste problem, der opstod var brystbetændelse og sår på brystvorterne, der gjorde/gør så nederdrægtig ondt. Børnene har set deres mor stortude op til flere gange, mens jeg har ammet. 

Selvom juleaften på ingen måde blev, som jeg havde forestillet mig, blev det en rigtig dejlig aften. Men det var lidt svært fuldstændigt at slippe alt kontrol og lade andre overtage mit "projekt".

Udsigten fra min ammeplads til julebordet, der er ved at blive dækket.

Og maden der bliver indtaget

Børnene fik en masse dejlige gaver og var lykkelige og tilfredse med det de fik. De efterfølgende juledage, blev brugt på at samle noget af alt det LEGO, de havde fået. Og hjælpe til med Lillebror Magne

Storebror Hjalte er en rigtig god hjælper når bleen skal skiftes.

En helt særlig julegave

For at starte helt fra begyndelsen, så fik jeg taget en rutinemæssig blodprøve for flere uger siden. Et par timer senere ringede jordemoderen at jeg skulle komme ned dagen efter og få taget en ny blodprøve, da de havde opdaget noget antivirus som lige skulle tjekkes i Danmark. I onsdags den 17. December ringede de igen fra jordemoderen. Jeg var stadig på arbejde og sad i møde. Da jeg kom tilbage fra møde lå der to beskeder fra børnehaven og to fra jordemoderen. Hjalte havde dårlig mave og skulle hente. De passede mig virkelig dårligt da jeg stadig havde en masse uafsluttede opgaver som skulle gøres færdigt inden torsdag, hvor jeg skulle gå på barsel. Inden jeg løb ud af døren efter Hjalte, fik jeg fat i jordemoderen. Jeg skulle lige komme ned og undersøges om jeg og baby havde det godt, da blodprøverne viste at jeg havde irreversible antistoffer i blodet. Grunden er at jeg er rhesus negativ, og hvis baby er positiv kan mit blod angribe babys blod. Mig ned på SANA og blive scannet og tjekkes. Lægen lægger ud med at sige, ja vi tjekker lige om du og baby har det godt, og hvis alt ser fint ud, så sætter vi dig igang med det samme!  Øh, hvad? Det var jeg ikke lige forberedt på. Baby så heldigvis ikke ud til at være påvirket af mine antistoffer. 

I løbet af onsdagen fik jeg flere og flere plukkeveer og natten til torsdag begyndte jeg også at få rigtige veer. Selvom jeg havde nogle gode veer skete der ikke en pind. På et tidspunkt vælger jordemoderen at tage vandet og så skal jeg lige love for at der kom skub i tingene. Fra vandet blev taget havde jeg åbnet mig 4 cm og en halv smertefuld time senere kom vores lille julegodte til verden.

Et lille pragteksemplar af en lille dreng på 3650 g og 52 cm. Han var blevet lidt påvirket af mine antistoffer, så børnelægen valgte at lægge ham i lys hele weekenden. Det var så hårdt ikke at måtte sidde og nusse og amme ham ubegrænset.

Ebba og Hjalte er selvfølgelig SÅ stolte af ham. Hjalte på den lidt generte måde og Ebba på den moderlige storesøster måde. 

Det er så dejligt at se dem drage omsorg for ham og hjælper til ved bleskift og synger for ham når han er ked af det.

Mandag fik vi endelig lov til at komme hjem på orlov. Vi skulle dog fortsat give ham lys. Men hvor var det befriende endelig kommet og ligge i sin egen seng, få end ordenlig lur og spise lækkert mad.

Tirsdag var vi endnu en tur på SANA, og nu fik vi endelig lov til at tage ham ud af lyset. Men skal dog fortsat ned til kontrol. Til gengæld er der så opstået et nyt problem. Brystspændinger, nogle meget smertefulde brystspændninger og store sår på brystvorterne. Av av av.

Og hvad skal den lille julegodte så hedde?

Han skal hedde Magne

På tjenesterejse til Alaska

Lørdag den 25. oktober rejste jeg til Alaska til et isbjørne møde. Formålet med mødet er at lave en rapport om en en fælles handleplan for hvordan vi i de arktiskelande forvalter isbjørne. 

Første stop på turen var Reykjavik, Island. Jeg mellemlandede også i Island sidst jeg var på tjenesterejse i foråret, og jeg må sige, Island er også smuk om efteråret/vinteren.

Kig op til Hallgrims Kirken

Søndag gik turen videre til Anchorage, Alaska en 10,5 times flyvetur, plus ventetid, så inden vi ankom til hotellet var kl 00.30 lokaltid eller 04.30 GRL tid og mødet startede kl 10.00! 

Udsigten fra hotellet til mødet

Vi havde nogle gode, men lange mødedage. Meningen var, at når vi rejste hjem fra mødet skulle vi have et (næsten) færdigt produkt. I stedet fik alle en bunke opgaver som helst skal afleveres i slutningen af næste. Vi fik ikke ret meget tid til st se byen, men den sidste dag sluttede mødet kl 15.30 så der tog vi en taxa ind til byen

Klassisk amerikansk lastbil

Julelys i oktober

Nu har jeg været i landet i 4 dage. Og én ting er sikkert; mad kan de ikke lave. Det er så sødt, fedt og præfabrikeret. Brødet er blødt og ubagt og vandet smager af klor. 

Efter de 4 dage i USA gik turen over Danmark inden jeg igen kunne kramme mine børn.

Første stop i Danmark var et smut forbi min niece Cille og se hendes lille dreng.

Dejlig gåtur ved Gilbjerg Hoved

Frokost på terrassen

Min mor havde lavet mere end rigeligt med kager i hold til hvor mange der faktisk kom

Det var ikke så mange der kom forbi søndag, men det var super hyggelig at se jer, der havde tid til at komme forbi.

Efterårsferie

I I

ISå blev det endelig efterårsferie her i Nuuk og det var sandelig også tiltrængt efter at være startet som gymnasium lærer, med fuld fart på og en masse nye indtryk. Ferien startede med en masse sne som vi rigtig nød. Men den smeltede hurtigt igen og blev afløst af regn og gråvejr hele ugen. Jeg havde fri hele uge, men børnene skulle 2 dage afsted så jeg fik lige tid til at ordne diverse praktiske ting i lejligheden. Male bordben på vores sofabord og hænge lamper op, for det er ved at blive mørkt. Vi skulle holde kaffemik om lørdagen så jeg fik sammen med børnene gjort klar og lavet forskellige retter. Da vejret ikke var så godt fik vi slappet af og spist pandekager, så vi nåede desværre ikke at komme til cirkussøen. Lørdag fik vi afholdt kaffemik hvor vi havde inviteret alle dem vi efterhånden har lært at kende. Dagen bød på hyggeligt sammenvær og det var faktisk præcist 6 måneder siden vi var flyttet ind i lejligheden.

Dejlig ny sne.

Efterfulgt af regn.

Vinteren er ved at indfinde sig i Nuuk igen

Vinteren er så småt ved at indfinde sig her i Nuuk. Med dertil hørende sne, frost og tø, hvilket naturligt fører til glatte knoklede veje. Børnene synes det er sjovt at glide rundt, jeg synes til gengæld ikke det er sjovt at gå på med en iskas nerve der sidder i klemme og et bækken der nogle dage gør ondt. Bortset fra de glatte veje, må jeg indrømme, at jeg er mere fan af vinteren heroppe end sommeren. Jeg synes sommeren her i Nuuk er grå og kedelig, mens vinteren er smukkest i sin vinterdragt 

Udsigten fra kontoret

Børnene elsker sneen, og hopper glade rundt i alle snedriverne

På vej hjem fra skole og børnehave 

Havde det været i DK var al trafik nok indstillet og en reporter ved alle gadekryds

Hjaltes fine snemand

Ebbas snemand

Vi har ladet os inspirere af vejret og klippet fine snemænd, der nu pryder vores vindue.

Endelig en tur på fjeldet

Der er virkelig lang tid siden, vi sidst har været en tur på fjeldet. Men enten har vi skullet noget andet eller også har vejret været dårligt. I dag var det næsten helt vindstille, 2 grader, overskyet men med en anelse af solen. Meningen var, at vi skulle en tur til krudtlageret, men så langt kom vi ikke. Ebba skulle vise os, hvor hun havde været med skolen i ugens løb. De har haft emneuge om rensdyr, og havde været i fjeldet og fundet rensdyrlav.

Børnene løb og legede og hyggede sig helt vidunderligt. De opførte sig som forårskåde køer på græs. Det var så dejligt at se. Her er lidt billeder fra vores tur:

Der bliver hoppet fra sten til sten 

Der er begyndt at komme is på vandløbets og pytterne

Sortebær

Bidende kold weekend

Endnu en kold og blæsende uge og weekend. Vi kan rigtig mærke at efteråret er kommet med regn og blæst og kun 2-3 graders "varme". Det blev ugen, hvor jeg fik set hvaler for første gang, til stor misundelse herhjemme. I dag søndag nåede vi lige at gå en tur ud til næsset og finde en geocatch inden sne og regn væltede ned. Det var bidende koldt. 

Børnene var lykkelige for endelig at få deres nye flyverdragter på. 

Jeg tænker, at de nok skal nå at blive godt trætte af dem når vi nærmer os maj måned.

Ebba har været til fødselsdag hos sin gode veninde og Peter har brugt eftermiddagen på arbejde. Imens fik Hjalte og jeg rigtig hygget os