To ugers alenetid

Efter Peter og jeg havde afleveret hans forældre og børnene i lufthavnen tog jeg på arbejde og Peter alene hjem til en helt tom lejlighed. Der var meget tomt syntes han. Vi havde forestillet os/håbet på at vores alenetid bla. skulle gå med en masse turer i fjeldet, men den første weekend regnede det simpelthen så meget, så det endte med at vi tog i Nuuk Centeret og gik i alle de butikker, vi ellers ikke kan gå i med børnene og fik da også slæbt en masse poser med hjem.

Dagen efter kom Peter og jeg endelig i fjeldet, men kun på den lille tur ud på næsset og hjem igen 

I hverdagene fik jeg arbejdet en hel del, så jeg kunne få arbejdet en del flextimer sammen. I mens fik Peter ordnet en masse praktiske ting derhjemme, fik læst lidt op på matematik, besteget Store Malene sammen med Jacob

Udsigten fra Store Malene

Og taget på et par fisketure

Det blev da til en enkelt torsk

Fordi jeg arbejdede så meget hver dag, var jeg ikke hjemme til at Skype med børnene i hverdagene. Men en dag på arbejdet, sneg jeg mig til at Skype med børnene, hvor jeg ikke havde talt med dem i tre dage. Hjalte havde ikke tid, han havde travlt med at fange bænkebidere og Ebba var meget optaget af et computerspil. Lige dér følte jeg meget savnet...

Weekenden efter tog Peter og jeg på sejltur med Peters spejderven fra Aalborg, Bjarke ind i fjorden til en Qooqqut. Herinde ligger en lille hyggelig restaurant, hvor vi fik en masse små forskellige retter med fisk, skaldyr, rensdyr og lam.

Vandretur ved restauranten

Dagen efter sejlede vi hen til en elv for at fange ørreder, men uden resultat og for to rødfiskehuller inden det lykkedes at fange tre torsk og en lille rødfisk.

Vi sluttede aleneugerne med en tur op på skybar på Hotel Hans Egede og spise med udsigt over byen - det var super hyggeligt.

Hvad børnene har lavet i de to uger, vides ikke helt, men der er blevet badet en del, besøgt venner og veninder, leget med fætre og kusiner og været i Bonbon land. Vigtigst af alt er, at de har hygget sig rigtig meget - først med farmor og farfar og bagefter med mormor og morfar.

Fredag den 18. juli kunne Peter og jeg endelig vende næserne mod Danmark.

Første besøg fra Danmark

Fredag den 13. juni ankom vores første gæster fra Danmark - farmor og farfar. Børnene og Peter tog ud i lufthavnen og tog i mod dem, mens jeg tog fri lidt før. Farmor og farfar havde proppet kufferterne med alskens ting og sager, lækkerier, vin, øl og alt for meget vintertøj. Det endte også med at de måtte betale alt for meget i overvægt!

Samme dag som farmor og farfar kom skulle Peter endelig til sin første jobsamtale på gymnasiet i Nuuk. 

Hjalte og farfar "kaster" meget store sten i vandet. Gad vide hvor Hjalte har det med at kaste sten i vandet fra...

Første tur vi tog gæsterne ud på, var en tur op til cirkussøen i strålende solskin. Vores gæster var vist lidt ærgerlige over at de kun havde taget vintertøj med.

Farmor og Hjalte hånd i hånd ned ad fjeldet.

Selvom vejret havde været fantastik i fjeldet, fik jeg alligevel redet mig en ordenlig omgang forkølelse og måtte blive hjemme. Det er første gang, jeg har prøvet at blive hjemme for en gang forkølelse. Men en gang skal jo være den første.

Hjalte hjælper med at bygge sofa.

Inden vi flyttede til Grønland, havde Peter og jeg været på udkig efter en god sovesofa. Men sovesofaer koster en formue, hvis den også skal være god at sove i. Så vi fandt på at bygge en selv. Vi købte to boxmadrasser i IKEA, stof og hynder, så jeg selv kunne sy sofaen. Nu havde jeg endelig fået symaskinen og en hjælpendehånd i form af svigermor, til at få sofaen færdig. Her er det færdige resultat:

Bemærk lige den omvendte chaiselong. Inde i krogen kan man sidde med en god bog, musik eller en god kop te og nyde udsigten over fjorden.

Hjalte i sin børnehave 

21. juni Grønlands Nationaldag

Den 21. Juni er det Grønlands nationaldag, hvor de fejrer indførelsen af selvstyret. Vi havde hørt fra mine grønlandske kollegaer, at Nationaldagen er en stor festdag. Jeg synes måske at festlighederne udeblev lidt (og jeg kunne forstå på mine kollegaer, at de havde samme følelse). Festdagen blev derfor fejret med en tur på Nationalmuseet og i Katuaq til brunch og folkedans. Bagefter gik vi ned på Play Ground, der hvor blok P en gang lå, der var der også lidt festligheder. Men jeg manglede altså folk i folkedragter og trommedans.

Farmor og farfar havde købt store snekrabber, som Hjalte hjælper med åbne.

Udsigten fra mit kontor til studenterne der "sprang ud"

Hjalte pynter sin lagkage til sin børnefødelsdag.

Traditionen tro, når vi holder Hjaltes fødselsdag, var det et frygtelig uvejr, da vi skulle holde hans fødselsdag. Det blæste med 200 km/t på Lille Malene og regnen væltede ned. Hjaltede havde inviteret Bastian (Sissels lillebror) og hans familie og Aura og hendes familie til boller og lagkage. Endnu en gang blev det en super hyggelig dag, med børn der var gode til at lege sammen.

Dagen efter Hjaltes fødselsdag blev det igen rigtig flot vejr, så vi kunne gå en tur i fjeldet. Denne gang tog vi hele turen rundt om cirkussøen, en tur på ca. 7 km.

Det er ikke et fejlplaceret billede, der lå sne!

Der blev sprunget over elve, hoppet på stenene og kravlet på klipperne hele vejen rundt om søen.

Udsigten for enden af cirkussøen.

Hjalte charmetrold

Ebba fjeld-pige

2. Juli blev det langt om længe Hjaltes fødselsdag. 

Hjaltes morgen-fødselsdagsbord - endnu en gang havde jeg vist overdrevet antallet af pakker.

En af mange pakker fra Danmark

Et løbehjul, magen til det Ebba fik i fødselsdagsgave

(Næsten) ny cykel

Peter og Hjalte øvede kun en halv time cirka, så kunne han cykle på sin nye cykel.

Hjaltes fødselsdag stod i skærende konstrast til den dag, vi holdt hans børnefødselsdag - det var det mest vidunderlige vejr og så varmt at tre generationer "drenge" smed overdelen på altanen.

Fredag den 5. juli rejste vores gæster hjem til Danmark igen. Med sig havde de børnene, som skulle være i Danmark alene uden mor og far for første gang i 2 hele uger! Først en uge hos farmor og farfar og så en uge hos mormor og morfar.

De sidste krammer deles ud inden afgang

Jeg ved ikke hvem der tuede mest - mig eller Ebba.

Fik jeg skrevet, at Peter fik jobbet han var til samtale ved? I første omgang fik han tilbudt en halvtids stilling, så lidt mere og tilsidst en fuldtidsstilling evt. med overarbejde.

Juni update

Juni måned startede med en velfortjent mini ferie. Ferien blev brugt på mange dejlige fjeldturer. Vi er så heldige, at vi har fjeldet lige udenfor vores dør. Den første tur gik til krudtlaget, der ligger på et lille næs en lille kilometer fra lejligheden

Det kan kun gøre en biolog-mor stolt at se sin søn nærstudere botanikken

En klippe afsats med udsigt over fjorden

Vi sidder og spejder efter hvalerne, som vi har hørt er i fjorden, men vi har stadig ikke set dem

Tre på stribe.

Mini ferien blev desuden brugt på at Skype med bl.a. mormor og morfar. I det hele taget bliver mange af vores weekender brugt på at Skype med dem der hjemme, men jeg synes også at tiden, der bliver brugt på det, er givet godt ud. 

Hjalte på slap line foran mormor og morfar.

Weekenden efter bød igen på en mini ferie. Igen var vi på ture i fjeldet og fødselsdag hos Aura, som blev fire år. Desværre havde Hjalte fået feber på vej hjem fra fjeldet den første dag, så han måtte blive hjemme til fødselsdagen. Dagen efter var han "frisk" igen og vi fik endelige taget turen op til cirkussøen.

Bemærk lige at børnene ikke har overtøj på!

Selvom det er juni ligger der stadig is på søen.

Hjalte kan ikke gå forbi vand uden at kaste sten i vandet.

Jep, bare ben! Solen er ved at have godt fat nu, og det endte også med at jeg var godt forbrændt da jeg kom hjem.

Cirkussøen er den sø, vi får vores drikkevand fra. 

Udsigten fra cirkussøen ned mod Qiingorput.

Bygningerne, der er omkranset af en vej, er skolen og børnehaven, som Ebba og Hjalte skal starte i efter sommerferien. Helt i baggrunden kan man se nogle tårne. En af de forreste tårne er der vi bor.

Seje Hjalte

Smeltevandet fosser ned ad fjeldsiderne.

Da vi flyttede ind i Nuusuaq væltede flyttemændene en masse flyttekasser ned fra liften. Det gik desværre udover min symaskine.  Efter mange lange overvejelser valgte jeg den mest skrabede Bernina, tilgengæld kan den alt det, jeg har brug for. Symaskinen blev bestilt en gang i april. Jeg ventede meget tålmodigt og spejdede efter fragtskibet, men ingen symaskine. I starten af juni skrev jeg til forretningen for at høre dem, hvor min symaskine blev af, og fik at vide at den var sendt for lang tid siden. Jeg fik tilgengæld et track and trace nr., og der kunne jeg rigtig nok se at pakken var sendt afsted med FLY mere end en måned forinden, og at pakken havde ligget på posthuset i Nuuk i en måned! Heldigvis havde de ikke sendt pakken retur.

Første "projekt" var færdiggørelsen af en kjole til Ebba, som jeg var startet på hjemme hos Line en gang i januar.