torsdag den 30. oktober 2014

På tjenesterejse til Alaska

Lørdag den 25. oktober rejste jeg til Alaska til et isbjørne møde. Formålet med mødet er at lave en rapport om en en fælles handleplan for hvordan vi i de arktiskelande forvalter isbjørne. 
Første stop på turen var Reykjavik, Island. Jeg mellemlandede også i Island sidst jeg var på tjenesterejse i foråret, og jeg må sige, Island er også smuk om efteråret/vinteren.


Kig op til Hallgrims Kirken

Søndag gik turen videre til Anchorage, Alaska en 10,5 times flyvetur, plus ventetid, så inden vi ankom til hotellet var kl 00.30 lokaltid eller 04.30 GRL tid og mødet startede kl 10.00! 
Udsigten fra hotellet til mødet

Vi havde nogle gode, men lange mødedage. Meningen var, at når vi rejste hjem fra mødet skulle vi have et (næsten) færdigt produkt. I stedet fik alle en bunke opgaver som helst skal afleveres i slutningen af næste. Vi fik ikke ret meget tid til st se byen, men den sidste dag sluttede mødet kl 15.30 så der tog vi en taxa ind til byen


Klassisk amerikansk lastbil

Julelys i oktober

Nu har jeg været i landet i 4 dage. Og én ting er sikkert; mad kan de ikke lave. Det er så sødt, fedt og præfabrikeret. Brødet er blødt og ubagt og vandet smager af klor. 

Efter de 4 dage i USA gik turen over Danmark inden jeg igen kunne kramme mine børn.
Første stop i Danmark var et smut forbi min niece Cille og se hendes lille dreng.
Dejlig gåtur ved Gilbjerg Hoved
Frokost på terrassen
Min mor havde lavet mere end rigeligt med kager i hold til hvor mange der faktisk kom

Det var ikke så mange der kom forbi søndag, men det var super hyggelig at se jer, der havde tid til at komme forbi.

lørdag den 25. oktober 2014

Efterårsferie

I I
ISå blev det endelig efterårsferie her i Nuuk og det var sandelig også tiltrængt efter at være startet som gymnasium lærer, med fuld fart på og en masse nye indtryk. Ferien startede med en masse sne som vi rigtig nød. Men den smeltede hurtigt igen og blev afløst af regn og gråvejr hele ugen. Jeg havde fri hele uge, men børnene skulle 2 dage afsted så jeg fik lige tid til at ordne diverse praktiske ting i lejligheden. Male bordben på vores sofabord og hænge lamper op, for det er ved at blive mørkt. Vi skulle holde kaffemik om lørdagen så jeg fik sammen med børnene gjort klar og lavet forskellige retter. Da vejret ikke var så godt fik vi slappet af og spist pandekager, så vi nåede desværre ikke at komme til cirkussøen. Lørdag fik vi afholdt kaffemik hvor vi havde inviteret alle dem vi efterhånden har lært at kende. Dagen bød på hyggeligt sammenvær og det var faktisk præcist 6 måneder siden vi var flyttet ind i lejligheden.
Dejlig ny sne.
Efterfulgt af regn.

torsdag den 23. oktober 2014

Vinteren er ved at indfinde sig i Nuuk igen

Vinteren er så småt ved at indfinde sig her i Nuuk. Med dertil hørende sne, frost og tø, hvilket naturligt fører til glatte knoklede veje. Børnene synes det er sjovt at glide rundt, jeg synes til gengæld ikke det er sjovt at gå på med en iskas nerve der sidder i klemme og et bækken der nogle dage gør ondt. Bortset fra de glatte veje, må jeg indrømme, at jeg er mere fan af vinteren heroppe end sommeren. Jeg synes sommeren her i Nuuk er grå og kedelig, mens vinteren er smukkest i sin vinterdragt 
Udsigten fra kontoret

Børnene elsker sneen, og hopper glade rundt i alle snedriverne

På vej hjem fra skole og børnehave 
Havde det været i DK var al trafik nok indstillet og en reporter ved alle gadekryds
Hjaltes fine snemand
Ebbas snemand

Vi har ladet os inspirere af vejret og klippet fine snemænd, der nu pryder vores vindue.