Julen 2014

Julen 2014 havde jeg på mange måder set frem til. Det skulle være vores første jul, som vi selv skulle stå for. Jeg har haft mange forestillinger om julemaden, julepynten og borddelorationerne. For ikke at tale om småkager der skulle bages og konfekt der skulle laves. 

Men som højgravid i december og med et 40 timers job, nåede jeg ikke så langt. Første søndag i advent fik vi da bagt lidt småkager

Vaniljesmåkagerne bliver penslet og drysset med kanel

Adventskransen 

Peter og børnene købte juletræ, men det blev først pyntet weekenden efter.

Den sidste uge op mod jul og barsel havde jeg travlt med at få afviklet mine opgaver. Men det var lettere sagt en gjort. Det var også i den uge det nye landstyre blev indsat og vi fik en ny minister. Jeg havde håbet, vi havde fået en minister, der går ind for bæredygtig fangst, istedet har vi fået en minister, der er gået på valg på udvidelse af samtlige kvoter.

Dagen før jeg skulle på barsel, blev jeg ringet op af jordemoderen. Jeg smed, hvad jeg havde i hænderne i den tro, at jeg kom tilbage på arbejdet. Det gjorde jeg så ikke, og dagen efter om formiddagen, lå jeg med vores lille dreng i armene. 

Så alle de ideer, jeg havde for den sidste weekend op mod jul, blev fuldstændigt spoleret. Det var her børnene og jeg skulle bage de sidste småkager og lave bordpynt mv. I stedet blev Peter pisket rundt for at købe ind til juledagene. Det var lidt frustrerende bare at sidde i en hospitalsseng, mens Peter skulle stå for alt det praktiske. 

Mandag den 22. december kom mine forældre. Jeg fik heldigvis overtalt børnelægen til at få lov til at tage hjem. Hold nu op hvor var det skønt, at komme hjem i sin egen seng og spise ordenlig mad.

Men helt lykke var det ikke. Næste problem, der opstod var brystbetændelse og sår på brystvorterne, der gjorde/gør så nederdrægtig ondt. Børnene har set deres mor stortude op til flere gange, mens jeg har ammet. 

Selvom juleaften på ingen måde blev, som jeg havde forestillet mig, blev det en rigtig dejlig aften. Men det var lidt svært fuldstændigt at slippe alt kontrol og lade andre overtage mit "projekt".

Udsigten fra min ammeplads til julebordet, der er ved at blive dækket.

Og maden der bliver indtaget

Børnene fik en masse dejlige gaver og var lykkelige og tilfredse med det de fik. De efterfølgende juledage, blev brugt på at samle noget af alt det LEGO, de havde fået. Og hjælpe til med Lillebror Magne

Storebror Hjalte er en rigtig god hjælper når bleen skal skiftes.

En helt særlig julegave

For at starte helt fra begyndelsen, så fik jeg taget en rutinemæssig blodprøve for flere uger siden. Et par timer senere ringede jordemoderen at jeg skulle komme ned dagen efter og få taget en ny blodprøve, da de havde opdaget noget antivirus som lige skulle tjekkes i Danmark. I onsdags den 17. December ringede de igen fra jordemoderen. Jeg var stadig på arbejde og sad i møde. Da jeg kom tilbage fra møde lå der to beskeder fra børnehaven og to fra jordemoderen. Hjalte havde dårlig mave og skulle hente. De passede mig virkelig dårligt da jeg stadig havde en masse uafsluttede opgaver som skulle gøres færdigt inden torsdag, hvor jeg skulle gå på barsel. Inden jeg løb ud af døren efter Hjalte, fik jeg fat i jordemoderen. Jeg skulle lige komme ned og undersøges om jeg og baby havde det godt, da blodprøverne viste at jeg havde irreversible antistoffer i blodet. Grunden er at jeg er rhesus negativ, og hvis baby er positiv kan mit blod angribe babys blod. Mig ned på SANA og blive scannet og tjekkes. Lægen lægger ud med at sige, ja vi tjekker lige om du og baby har det godt, og hvis alt ser fint ud, så sætter vi dig igang med det samme!  Øh, hvad? Det var jeg ikke lige forberedt på. Baby så heldigvis ikke ud til at være påvirket af mine antistoffer. 

I løbet af onsdagen fik jeg flere og flere plukkeveer og natten til torsdag begyndte jeg også at få rigtige veer. Selvom jeg havde nogle gode veer skete der ikke en pind. På et tidspunkt vælger jordemoderen at tage vandet og så skal jeg lige love for at der kom skub i tingene. Fra vandet blev taget havde jeg åbnet mig 4 cm og en halv smertefuld time senere kom vores lille julegodte til verden.

Et lille pragteksemplar af en lille dreng på 3650 g og 52 cm. Han var blevet lidt påvirket af mine antistoffer, så børnelægen valgte at lægge ham i lys hele weekenden. Det var så hårdt ikke at måtte sidde og nusse og amme ham ubegrænset.

Ebba og Hjalte er selvfølgelig SÅ stolte af ham. Hjalte på den lidt generte måde og Ebba på den moderlige storesøster måde. 

Det er så dejligt at se dem drage omsorg for ham og hjælper til ved bleskift og synger for ham når han er ked af det.

Mandag fik vi endelig lov til at komme hjem på orlov. Vi skulle dog fortsat give ham lys. Men hvor var det befriende endelig kommet og ligge i sin egen seng, få end ordenlig lur og spise lækkert mad.

Tirsdag var vi endnu en tur på SANA, og nu fik vi endelig lov til at tage ham ud af lyset. Men skal dog fortsat ned til kontrol. Til gengæld er der så opstået et nyt problem. Brystspændinger, nogle meget smertefulde brystspændninger og store sår på brystvorterne. Av av av.

Og hvad skal den lille julegodte så hedde?

Han skal hedde Magne