Magne 1 år

Det er med dyb sorg, at jeg i dag har mistet min lille baby - til gengæld har jeg fået en stor lille dreng på 1 år.

Han var ikke planlagt, og jeg glædede mig ikke til at få en lille baby mere - og slet ikke dreng. Men jeg var solgt ved første blik og har været forelsket i ham lige siden. Han er så nem og mild, dog skal han lige lære at det er om natten man sover og ikke pjatter.

1. Søndag i advent

Børnene har glædet sig til 1. søndag i advent i lang tid. Så søndag morgen stod Ebba op kl 6.15 (efter først at være kommet i seng kl 22.30) og går ind og vækker Hjalte og en legekammerat. Så kl 6.20 havde vi tre meget euforiske børn der drønede rundt af glæde over at julemanden havde været forbi oglægge slik og gaver i deres sko.

Traditionentro blev adventstjernen tændt og julepynten fundet frem.

En anden juletradition 1. søndag er småkagebagning. Vi plejer at bage julesmåkager med min søster og hendes tre piger, men det kunne vi af gode grunde ikke i dag. 

Der bages pebernødder, figurkager og brunkager

Sidst på eftermiddagen tog vi ind til byen og så julemanden tænde juletræet. I år havde julemanden allieret sig med brandvæsnet. Så han sad oppe i en høj lift og ringede med sin klokke og træet tændtes. Det var så fint.

Magnes barnedåb

Søndag den 2. august blev Magne døbt i Humlebæk Kirke, ligesom Ebba og Hjalte. Præsten Charlotte, var så sød at tage før hjem fra ferie for at døbe Magne.

Vi plejer altid at komme for sent til kirkelige begivenheder, men lige den søndag var vi i meget god tid, nok set i lyset af, at vi altid kommer når gudstjenesten er startet. Vi var i så god tid, at Peter gik helt i panik over, at kirkeklokkerne ringede en halv time før - vi er jo ikke vant til at høre at kirkeklokkerne ringe så meget før tid. Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at Stefan blev ved med at spame mig hele morgnen med grønlandske drengenavne, som han lige syntes Magne også skulle hedde. Det blev kun til Magne, og alle mand klarede det helt perfekt. Magne var vågen da han blev båret ind i kirken, faldt i søvn under selve dåben, og vågnede op igen, da han blev båret ud igen. 

Hele holdet; fadderne Line, Mette og Kasper, Gudfar Stefan og præsten Charlotte - og så selvfølgelig Ebba, Hjalte og os forældre. Ja og så selvfølgelig Magne

En meget glad dåbsdreng

Peter byder alle velkommen

I stedet for gaver havde vi ønsket os festen i form af mad. Så hver gæst kom med salat, brød eller kager. Det var en rigtig hyggelig måde, at holde fest på, for hvor meget kan man i grunden blive ved med at ønske sig, af gaver.

Buffetbordet

Filip og Mads tager en tur på havetraktoren

Erbs-trioen

Super kreative Signe havde syet en teddybjørn i sælskind til Magne i dåbsgave. Den er bare SÅ fin.

Kagebordet

Hun er altså sjov, hende Faster Helle

Tak til alle vores gæster, for at have givet os og Magne en helt fantastisk dag. En særlig tak til Ann og Sonny for endnu en gang at have lagt hus og have til en af vores store begivenheder. Og tak til Ole for at have taget billeder under festen.

Bagsiden af Grønland

Det har været en trist dag. En meget trist dag. I dag deltog jeg i begravelsen af min kollegas datter, som begik selvmord i fredag, efter at være blevet mishandlet af sin ekskæreste gennem længere tid. Det er helt ubegribeligt hjerteskærende.

Det var en dag, der i den grad bevidner om et samfund, der har svigtet en ung kvinde og hendes familie. 

Mine tanker går til hendes familie, som går en umenneskelig tid i møde.

Vi er her stadig

Jeg fik lige set på bloggen og der har været helt stille siden juni! Der gik vist sommerferie-og-starte-på-arbejde-efter-barsel i den. I foråret skrev jeg et indlæg om at Hjalte havde det svært i børnehaven. Efter sommerferien var den gal igen med ham. Så for lidt over en måned siden ringede vi til en ny børnehave og spurte om de havde drenge på 5 år og om de havde plads til en til - og det havde de. Det har været helt fantastisk for ham, og vi har igen fået vores Hjalte tilbage. 

Forældrearrangement i børnehaven

Det var meningen at jeg ville have skrevet på bloggen i sidste weekend, hvor rigtig fik hygget og leget i fjeldet. Men som så mange gange før, fløj tiden simpelthen afsted og puf, var den weekend også gået

Denne weekend blev lidt anerledes. Magne har haft feber hele weekenden og været et rigtig lille skvat.

Det udnyttede de store og jeg ved at tage på Børnebibliotet og lege detektiver. Det er helt fantastisk vores bibliotek til at lave arrangementer for børn.

Ambitionen er nu om jeg kan få opdateret bloggen med billeder fra vores sommerferie og Magnes barnedåb

Forår/sommer i luften

I sidste uge havde vi snestorm, men i denne kom foråret endelig med lidt lune i luften. Cyklerne og løbehjulene er fundet frem, og børnene nyder endelig at kunne løbe og cykle rundt på legepladsen - i sommerjakker! Finder man vindstille krog i solen er det også helt sommerligt. 

På vej hjem fra børnehave og skole

Magne og jeg sidder og nyder en kop te og en tår mælk i solen

Ebbas 7 års fødselsdag

Tænk sig en gang, så blev Ebba 7 år! En fødselsdag uden far, som er i Tasiilaq på tjenesterejse. 

Vi har været alt for dårlige til at få købt Ebbas gave i ordenlig tid i år. Eller, jeg troede vi var i ok tid, da jeg bestilte gaven for 14 dage siden. Jeg betalte endda ekstra porto for at den skulle nå at komme inden i dag. Men. Den kom ikke. Så ikke nok med at far ikke var her på Ebbas fødselsdag, så manglede GAVEN også. Heldigvis havde jeg også et par ekstra andre gaver - tøj gaver, men det plejer ikke at være de allermest spændende gaver for en 7 årig. Men hun kom bestemt ikke til at mangle pakker, for jeg havde også er par gaver fra Faster Helle og farmor og farfar, som vi havde fået med fra vores besøg i Danmark

Jeg havde lavet et gave-skattejagt til Ebba, hvor jeg havde gemt gaverne rundt omkring i hele hjemmet. Det bragte stor lykke. Efter morgenmaden gik Ebba og Hjalte på legepladsen og løb på løbehjul, mens jeg fik ordnet en masse praktiske ting. 

Med fra legepladsen havde Ebba og Hjalte fundet en legekammerat og kl 13 og 14 kom en masse fødselsdagsgæster - en klasseveninde, skoleveninde og nogle af vores venner. Så fra jeg i går ikke troede der kom nogle til Ebbas fødselsdag, endte vi med at blive en ordenlig flok. 

Ebba er træt nu efter en rigtig dejlig dag.

Når ens børn ikke trives

Det har stået på i et stykke tid. At vores børn ikke trives med vores liv her i Nuuk. 

Hjalte reagerede for en månedes tid eller to med at være meget vred og aggressiv når han kom hjem fra børnehave. I det hele taget havde han ikke været rigtig glad for at gå i børnehave i meget lang tid. Nogle af hans frustrationer gik på, at han følte sig udenfor i børnehaven, fordi han ikke kunne forstå sine grønlandske kammerater. Derudover var han nok også meget spændt på vores forestående rejse til DK. Det hele kulminerede i DK, da han i ren frustration tog kvælertag på mig. Der har dog ikke været nogen konflikter med ham siden. Han er igen blevet vores glade dreng, der glæder sig til at komme i børnehave og i det hele taget en god dreng, der (næsten) ikke laver ballade mere. Eller ikke mere end hvad man kan forvente af en dreng på knapt 5 år.

Ebba derimod har altid været glad for at bo her i Nuuk og har trives rigtig godt i skolen. Lige indtil et par uger før vores rejse til DK. Lige pludselig blev hun indelukket, fjern og ked af det. Dagen før vi rejste, blev jeg ringet op af skolen. Ebba var så ked af det, at hun hulkede i skolen. Så 15 min efter jeg havde afleveret hende, måtte jeg ned og hente hende igen. Vi havde håbet, at en Danmarkstur ville hjælpe lidt på humøret. Men det virker slet ikke til, at hun er blevet gladere. Hun isolerer sig stadig fra sine kammerater og er ked af det, og savner alle dem derhjemme.

Det er næsten ikke til at holde ud, at se, at ens børn ikke trives. Spørgsmålet er bare, hvor lang tid man kan/skal man se tiden an. Hvor lang tid kan vi holde ud at se vores børn lide? Det føles lidt som om vi ofrer vores børn for vores drøm og karriere.

Puha, jeg håber godt nok vi snart finder en løsning. For det her, er ikke til at holde ud.

Som om det ikke var nok med at gå og bekymre sig om børnene, så har vi haft snestorm, her midt i maj!

Der er så fuld af sjov, inde i en skov

I dag har vi gået tur i den smukkeste lysegrønne forårsskov, Egebæksvang i Espergærde. Børnene løb næsten hele vejen rundt i skoven af bare glæde.

De nyindkøbte vandrestøvler blev testet. De er så meget godkendte.

Ebba og Hjalte laver ekko gennem et vandrør, som løber under vejen

Ebba, Hjalte og kusine Mai