Ebbas 7 års fødselsdag

Tænk sig en gang, så blev Ebba 7 år! En fødselsdag uden far, som er i Tasiilaq på tjenesterejse. 

Vi har været alt for dårlige til at få købt Ebbas gave i ordenlig tid i år. Eller, jeg troede vi var i ok tid, da jeg bestilte gaven for 14 dage siden. Jeg betalte endda ekstra porto for at den skulle nå at komme inden i dag. Men. Den kom ikke. Så ikke nok med at far ikke var her på Ebbas fødselsdag, så manglede GAVEN også. Heldigvis havde jeg også et par ekstra andre gaver - tøj gaver, men det plejer ikke at være de allermest spændende gaver for en 7 årig. Men hun kom bestemt ikke til at mangle pakker, for jeg havde også er par gaver fra Faster Helle og farmor og farfar, som vi havde fået med fra vores besøg i Danmark

Jeg havde lavet et gave-skattejagt til Ebba, hvor jeg havde gemt gaverne rundt omkring i hele hjemmet. Det bragte stor lykke. Efter morgenmaden gik Ebba og Hjalte på legepladsen og løb på løbehjul, mens jeg fik ordnet en masse praktiske ting. 

Med fra legepladsen havde Ebba og Hjalte fundet en legekammerat og kl 13 og 14 kom en masse fødselsdagsgæster - en klasseveninde, skoleveninde og nogle af vores venner. Så fra jeg i går ikke troede der kom nogle til Ebbas fødselsdag, endte vi med at blive en ordenlig flok. 

Ebba er træt nu efter en rigtig dejlig dag.

Når ens børn ikke trives

Det har stået på i et stykke tid. At vores børn ikke trives med vores liv her i Nuuk. 

Hjalte reagerede for en månedes tid eller to med at være meget vred og aggressiv når han kom hjem fra børnehave. I det hele taget havde han ikke været rigtig glad for at gå i børnehave i meget lang tid. Nogle af hans frustrationer gik på, at han følte sig udenfor i børnehaven, fordi han ikke kunne forstå sine grønlandske kammerater. Derudover var han nok også meget spændt på vores forestående rejse til DK. Det hele kulminerede i DK, da han i ren frustration tog kvælertag på mig. Der har dog ikke været nogen konflikter med ham siden. Han er igen blevet vores glade dreng, der glæder sig til at komme i børnehave og i det hele taget en god dreng, der (næsten) ikke laver ballade mere. Eller ikke mere end hvad man kan forvente af en dreng på knapt 5 år.

Ebba derimod har altid været glad for at bo her i Nuuk og har trives rigtig godt i skolen. Lige indtil et par uger før vores rejse til DK. Lige pludselig blev hun indelukket, fjern og ked af det. Dagen før vi rejste, blev jeg ringet op af skolen. Ebba var så ked af det, at hun hulkede i skolen. Så 15 min efter jeg havde afleveret hende, måtte jeg ned og hente hende igen. Vi havde håbet, at en Danmarkstur ville hjælpe lidt på humøret. Men det virker slet ikke til, at hun er blevet gladere. Hun isolerer sig stadig fra sine kammerater og er ked af det, og savner alle dem derhjemme.

Det er næsten ikke til at holde ud, at se, at ens børn ikke trives. Spørgsmålet er bare, hvor lang tid man kan/skal man se tiden an. Hvor lang tid kan vi holde ud at se vores børn lide? Det føles lidt som om vi ofrer vores børn for vores drøm og karriere.

Puha, jeg håber godt nok vi snart finder en løsning. For det her, er ikke til at holde ud.

Som om det ikke var nok med at gå og bekymre sig om børnene, så har vi haft snestorm, her midt i maj!

Der er så fuld af sjov, inde i en skov

I dag har vi gået tur i den smukkeste lysegrønne forårsskov, Egebæksvang i Espergærde. Børnene løb næsten hele vejen rundt i skoven af bare glæde.

De nyindkøbte vandrestøvler blev testet. De er så meget godkendte.

Ebba og Hjalte laver ekko gennem et vandrør, som løber under vejen

Ebba, Hjalte og kusine Mai